Nybegynder se her: Ord og begreber indenfor Airbrush

Er du nybegynder kan du vise din kunst og spørge om hjælp her.
(UK) If you are a newbie to airbrush you can post your art and get help here.

Nybegynder se her: Ord og begreber indenfor Airbrush

Postby Admin / Lars » 06 Dec 2012 14:03

Dette er tænkt som en samling af de mest normale udtryk som bliver brugt flittigt indenfor airbrush verdenen. Det meste indenfor airbrush er og foregår på engelsk, derfor er der også en masse udtryk vi ikke er helt bekendt med her hjemme i Danmark, så derfor er denne liste lavet. Håber dette kan være til stor nytte


Kompressor - Kompressoren findes i mange udgaver og størrelser. Indenfor airbrush bruges der primært en lille type som leverer en passende mængde luft til 1 airbrush. Denne type fåes som regel i 2 udgaver, en med og en uden tank. Begge kan bruges til airbrush, dog har nogen oplevet en pulserende levering af luft fra den uden tank. Derfor er det dog også anbefalelsesværdigt at anskaffe sig den udgave med en 3L tank, da denne levere en konstant luft. Der er også en større udgave af den lille kompressor, som har en 9L tank, denne type udmærker sig ved brug til at airbrushe t-shirts netop fordi den har en større tank og ikke skal køre så ofte som den lille. Den lille kan sagtens levere luften, men kører så også næsten konstant. Ens for alle 3 typer kompressorer, er at de har et meget lavt støjniveau, og derfor udmærker sig til brug i lejlighed så man ikke forstyrrer naboerne. Alt indenfor 30-50dB er betragtet som lavt-støjende, hvor 40dB er på niveau med en stille hvisken.
http://www.airbrush-shop.dk er der videoer af de enkelte kompressorer så man kan få en fornemmelse af deres støjniveau, bestemt værd at kigge på. http://airbrush-shop.dk/category.php?id_category=29


Airbrush

Top feed - Det er som ordet selv siger, en airbrush hvor den får sin maling fra toppen. Disse airbrushes har en farvekop ovenpå. http://airbrush-shop.dk/product.php?id_product=76

Side feed - Betyder at denne type airbrush har en farvekop siddende på siden hvor den så får sin maling fra. http://airbrush-shop.dk/product.php?id_product=462

Bottom feed - Eller som det også kaldes siphon feed er de airbrushes som oftest har et glas eller en flaske siddende under bunden hvor den så skal suge sit maling fra. Der kan oftest være lidt forsinkelse på malingen i begyndelsen, da denne type først skal suge malingen op fra beholder. http://airbrush-shop.dk/product.php?id_product=277

MACventil - Dette er en forkortelse af Micro Airvalve Control - MAC - Som egentlig bare betyder at du har en ekstra lille juster-skrue til at styre hvor meget luft du vil bruge på et givent tidspunkt. Det sparer dig for at skulle tilbage til kompressoren hver gang og skrue op og ned for det der. Hvis din airbrush ikke er udstyret med sådan en, så kan man købe en lyn-kobling til sin slange hvor der så er sådan en juster-skrue i.

SingleAction airbrush - Dette er en af 2 hovedtyper af airbrushes der findes. Dens funktion kan udledes af ordet, singleaction, hvilket i bund og grund betyder at der kun er 1 funktion. Man trykker på triggeren og så blæser den luft og maling ud samtidigt og i ensartet mængde. På nogle af dem kan man justere en anelse på forstøvningen. Denne type udemærker sig ved udfyldning af baggrundsfarve på lærred osv. Den er dog ikke at anbefale til detaljearbejde osv.

DualAction airbrush - Dette er den anden af de 2 hovedtyper af airbrushes der findes. Dens funktion kan også udledes af navnet, nemlig dobbel-funktion. Modsat en singleAction, så kommer der kun luft når man trykker på triggeren og ingen maling. Malingen kommer først når man trækker tilbage i triggeren, det er ved denne funktion at man kan styre mængden af maling, som er afhængigt af hvor langt man trækker triggeren tilbage. Denne type airbrush udemærker sig ved detalje arbejde, den kan dog også bruges ved udfyldning af lærred osv. http://airbrush-shop.dk/category.php?id_category=28


Teknikker

Dagger strokes - Er med andre ord kniv-streger som man laver med sin airbrush, dette er en meget grundlæggende teknik som man bør tage sin tid med at lære, for når først den sidder fast, så bliver alt andet meget nemmere. Der er en del videoer omkring emnet på YouTube, så gør jer selv den tjeneste at søge på: airbrush dagger strokes

Overspray - Er som ordet selv siger, det maling som ryger ved siden af når man maler. Dette kan ikke undgåes uanset hvor god man er, men der er metoder til at minimere det så meget som muligt, en af dem er frisket-film.

Hotspots - Er et begreb som angiver de små punkter der er "varmest" når man laver flammer.

Afdækning, tape og film
Der findes mange forskellige typer afdækning på markedet, nedenunder gennemgår jeg kort nogle enkelte typer der oftest bliver brugt indenfor airbrush. Der findes andre typer, så her et link til nogle af typerne fra samme producent:

http://www.iwata-medea.com/index.php/ar ... sking_film

Frisket film - Frisket er en klar, gennemsigtig plastfilm der klistre ligesom tape.Denne type bruges ofte indenfor fotorealisme. Fordelen med denne er at du kan afdække et større område, og så kan man se igennem for at skære sin figur eller hvad man nu laver, fri og så kun male det. Det sparer en for en masse ærgelse som opstår da man ellers ville få overspray på det man lige har malet. Dette er også speciel designet til brug for airbrush, da det har minimeret klister-evnen på det, så det ikke trækker malingen af fra det man har malet. http://airbrush-shop.dk/product.php?id_product=464

Ultramask - Er også en afdækningsfilm, lidt lignende frisket. Dog udmærker denne type sig ved at den tåler opløsningsbaseret maling. Egenskaberne er lignende frisket, dog strækker det sig en smule ved aftagning.

Maskingfilm - Masking film er i princippet det samme som frisket, det er dog ikke gennemsigtigt, men stadig et materiale til afdækning af større områder hvor der skal tilføjes grafik. Masking er lidt i stil med malertape, dog er det en del bredere, oftest 20-30 cm bredt. Forskellen på Masking film og malertape er dets evne til at klistre fast på en overflade. Her har industrien igen minimeret dets evne til at klistre til brug indenfor airbrush.

StretchMask - Er en afdækningsfilm lignende maskingfilm, dog udmærker denne type sig ved at den kan strække sig. Dette gør det umådelig god til brug indenfor auto og MC, da disse tit har kurver.

3M fineline tape - Dette er en maskerings tape, som er utrolig fleksibel. Det bruges ofte til at lave kanten på "old-school flames" da det er nemt at forme. Igen er denne tape også udviklet så dets evne til at klistre er minimeret i det omfang at det ikke trækker maling med af igen når man fjerner afdækningen, hvilket gør den velegnet indenfor airbrush og autolak-industrien. http://airbrush-shop.dk/product.php?id_product=224


Tilbehør

X-acto knife - Er en blyant eller kuglepen formet skalpel, som er meget anvendt indenfor kunst-verdenen især til udskæring af uro'er af karton. Til denne skalpel kan man få forskellige typer blade, og det er en god idé at afprøve nogle forskellige for at se hvilke der fungerer bedst for en når der skal skæres emner ud. http://airbrush-shop.dk/product.php?id_product=86

Swivelknife - Er i princippet det samme som en x-acto, dog adskiller denne sig ved at selve bladet sidder på en stift. Denne egenskab gør denne kniv temmelig effektiv til brug for kurver og bølger, da bladet svinger rundt inde i selve kniven og dermed giver en mindre kantet linie når man skærer fri. Rigtig god at bruge til "old-school flames"

Ultrasound cleaning pot - Dette er en ultralydsrenser. Denne bruges meget til rengøring af airbrushen. Den gør arbejdet med rengøringen meget nemmere, da den ved hjælp af de ultra-soniske bølger går ind og løsner fastsiddende malingsrester i airbrushen. Dog er det en god idé lige at skylle din airbrush godt igennem under varmt vand inden. Noget man skal være opmærksom på med en ultralydsrenser er at den skal have en effekt på 50Watt, ellers så er det omsonst. Men dette har de også hos din lokale airbrush leverandør.http://airbrush-shop.dk/product.php?id_product=80

Stencil - Dette er en skabelon af en given ting eller form som man benytter til at gengive på et objekt. Den kan være lavet af mange forskellige materialer, men kan også være skåret i papir til et enkelt billede. http://airbrush-shop.dk/category.php?id_category=52

Electric eraser / Elektrisk viskelæder - Dette er et elektrisk stykke viskelæder som ofte bliver brugt indenfor airbrush og portræt maling, da dette er et stykke værktøj der letter arbejdet betydeligt. Dog er det at anbefale at anskaffe sig en eraserpencil til de små fine detaljer. http://airbrush-shop.dk/product.php?id_product=62

Eraserpencil / Viskeblyant - Dette er faktisk en manuel udgave af det elektriske viskelæder, de bliver begge brugt til det samme, dog er denne noget nemmere at styre til de helt små fine detaljer. Uundværligt stykke værktøj i airbrusherens arsenal. http://airbrush-shop.dk/product.php?id_product=89

Dibond - Dibond er en sandwich-plade bestående af et kompositmateriale beklædt med et tyndt lag aluminium på begge sider, som er pulverlakeret. Disse plader udmærker sig ved at de er meget stabile at arbejde på, og har næsten de samme egenskaber som på biler og MC. http://airbrush-shop.dk/product.php?id_product=212

Schöllershammer4G / Illustration board - Der findes mange forskellige slags papir som man kan male på. Dette produkt skiller sig ud fra mængden, og er oftest brugt indenfor airbrush.
Dette er nærmest som karton, det er koldt-presset hvilket gør at papiret ikke suger lige så voldsomt som almindeligt. Ydermere så kan man bruge afdækningstape på det også og man kan skære sit motiv ud, dog skal man være forsigtig ikke at trykke for hårdt ellers skærer man i papiret i stedet. http://airbrush-shop.dk/product.php?id_product=83


Maling: AutoAir Colors

Transparent - Med denne maling, bygger du farven op. Farven bliver gradvist mørkere og mørkere til den når sin 100 pct farve. Man kan ikke lysne med en transparent, uanset hvilken farve du kommer ovenpå en anden farve. Den transparente gør det kun mørkere. Man kan "låse" den transparente maling ved at putte hvid Opaque maling i. http://airbrush-shop.dk/category.php?id_category=17

Opaque - Med denne maling, har du farven du skal have mere eller mindre med det samme, den bliver ikke mørkere ved at putte flere lag på. Hvis du skal rette en fejl (hvis du har lavet et ansigt og er kommet til at lave en sort plet) retter du den med opaque maling, da transparent kun gør det mørkere. http://airbrush-shop.dk/category.php?id_category=17

Candy - Er en transparent pigment-baseret maling. Den bruges oftest som mellemlag med f.eks en guld-mettalic som basefarve. Når candy'en får klarlak på, så ser man den rette effekt, som er en meget dyb og glansfuld maling. Bruges ofte i airbrush for at give illusionen af dybde i ens maleri. http://airbrush-shop.dk/category.php?id_category=21

2K Clear - Dette er en 2-komponent klarlak. Det består af en lak og en hærder som skal blandes i det rette forhold som oftest er beskrevet bagpå en af bøtterne. Denne type lak er oftest bestandig overfor opløsningsmidler såsom benzin osv. Men sørg altid for at se efter på produktbeskrivelsen. Den er som regel også ridsefast og UV-bestandig.

UV-bestandig - UV-bestandig betyder at det blokere for solens skadelige stråler i lakken. Dette ses oftest på røde biler hvor de nærmest får en mælkehvid hinde. Denne kan dog oftest udbedres med et mildt slibemiddel og en god voks og så en masse knofedt.

Reducer - Er en væske man bruger til at gøre malingen lidt tyndere så den flyder bedre ud af airbrushen. Denne væske har nogle egenskaber som gør at maling for eksempel tørrer hurtigere end hvis man havde brugt vand. Hvert mærke af maling har som regel sin egen reducer som er at foretrække man bruger til det maling. Tit hører man at dette ikke betyder noget, men det har sin betydning for hvor flot malingen lægger sig på sit projekt, også for hvor gode og små detaljer man er i stand til at opnå med den maling. Brug den rigtige reducer. http://airbrush-shop.dk/product.php?id_product=10

Cleaner - Er en rensevæske som er fremstillet til at rense airbrush fri for maling. Næsten hvert mærke maling har deres egen type cleaner, som er nøje fremstillet til at løsne fastsiddende maling inde i airbrushen. Man kan rense sin airbrush igennem med vand, og så tro at man har fået det hele med ud, da vandet ikke længere tager farve. Men der sidder som regel stadig en "film" af farve tilbage, som regel inde i dysen som man ikke kan se. Her er det en god idé at rense sin airbrush igennem med denne Cleaner når man er færdig med at male den dag. Som regel lader min sin airbrush ligge i blød i væsken i 5-20 minutter afhængig af hvor meget snavs der er i den, og så skyller man den godt efter med varmt vand. Bor man et sted med meget kalk i vandet, så er det en god idé lige at skylle sin airbrush over med Demineraliseret vand, som fåes i næsten alle supermarkeder til 5-7 kr for 1L. http://airbrush-shop.dk/product.php?id_product=11

Copyright: Admin/Lars & Marvel

User avatar
Admin / Lars
Site Admin
Site Admin
 
Posts: 1894
Joined: 01 Aug 2011 14:25
Location: Aalborg, Denmark

Re: Nybegynder se her: Ord og begreber indenfor Airbrush

Postby sirklint » 12 Dec 2012 12:35

Fandme iorden der... godt tiltag.. :julesmil

Infinity Solo Airbrush GUN the most powerful handgun in the world, and would bodypaint your bud clean off, you've got to ask yourself one question: Do I feel lucky? Well, do ya punk?”
http://www.sirklint.dk
User avatar
sirklint
Board Veteran
Board Veteran
 
Posts: 430
Joined: 06 Sep 2012 23:07
Location: Højby sj

Re: Nybegynder se her: Ord og begreber indenfor Airbrush

Postby Admin / Lars » 18 Dec 2012 13:09

Tak :jojo
Som nybegynder er der utrolig mange underlige udtryk, så dette bør være det første man læser.

User avatar
Admin / Lars
Site Admin
Site Admin
 
Posts: 1894
Joined: 01 Aug 2011 14:25
Location: Aalborg, Denmark

Re: Nybegynder se her: Ord og begreber indenfor Airbrush

Postby Admin / Lars » 28 Dec 2012 19:50

Når i kommer i tanke om nogle ting vi har glemt så sig lige til så vi kan få listen opdateret :avis

User avatar
Admin / Lars
Site Admin
Site Admin
 
Posts: 1894
Joined: 01 Aug 2011 14:25
Location: Aalborg, Denmark

Re: Nybegynder se her: Ord og begreber indenfor Airbrush

Postby bjørn » 28 Dec 2012 20:55

tip dry :fløjte
og hvad et par negle kan gøre ved det. :julesmil

friskerfilm.....
folier.....
stencil.....
fede blyanter hvad nr man skal gå efter. tænker her på hvor tynd og tyk de forskellige nr siger den er.
viskelæder, håndholdt, blyantvisker, elektrisk. og hvor vi bruger det eks v.

overspray...
blanding er det helt store problem, hvor meget reducer....vand skal der i og til hvad.

tryk på luften og hvrnår kan/skal der ændres på tryk.

Var det nok til en aften, eller vil du have mere. :hæhæhæ
Tænk på hvad der var de største problemer da vi selv startede, ud over konen. :hæhæhæ

Leve livet og nyde det
User avatar
bjørn
Rank 16
Rank 16
 
Posts: 2513
Joined: 29 Jan 2012 16:48
Location: slagelse

Re: Nybegynder se her: Ord og begreber indenfor Airbrush

Postby Admin / Lars » 29 Dec 2012 12:28

Super Bjørn. Nogle af tingene er allerede på listen men de andre får jeg lige skrevet på en af de næste par dage :suttefinger

User avatar
Admin / Lars
Site Admin
Site Admin
 
Posts: 1894
Joined: 01 Aug 2011 14:25
Location: Aalborg, Denmark


Users browsing this forum: No registered users and 4 guests